Bag om Memoo

Virksomheden Memoo er et projekt, sammensmeltet af lang tids nysgerrighed, erfaring og gode kammerater. Vi kender alle 3 hinanden fra vores uddannelse, hvor vi udover at være forretningspartnere også er enormt gode venner.

11720058_1029069187103371_232723504_nLysten til iværksætteri har fra uddannelsesstart været pirret i høj grad. Miklas havde inden allerede kastet sig over freelancer branchen, og stod med et enkelt webshop projekt, men ved skolestart begyndte Miklas og Andreas på et projekt i fællesskab. Et projekt, der i dag kendes som BornholmerKort. Inden da havde havde en række forskellige projekter været diskuteret – alt fra ganske almindelige webshops, til menstruationsbind på abonnementbasis.

I mellemtiden er Rasmus hjemmefra begyndt at designe plakater til boligen. Et projekt, der endnu eksisterer under navner Posternality.
Vi snakkede alle 3 ofte om de forskellige projekter og udvekslede viden og erfaring, men der manglede noget. Der manglede et projekt, som vi kunne være fælles om.
Og ud fra den ideologi udsprang vores første fælles projekt – Mulieres.

Mulieres er langt fra det vi laver i dag. Meget langt fra. Virksomheden solgte dametøj. Primært bikinier. Trods den manglende produktkendskab var forretningen tilfredsstillende, og der gik da ikke længe inden Andreas lillesøster måtte smides ud af legehuset, således at det kunne n indrettes som lager.

Virksomheden blev dog overdraget til nye ejere, og vi var tilbage til samme sted som før. Uden noget fælles projekt.

Vi har dog alle tidligere diskuteret Bornholms manglende indsats i online synlighed, i form af webshops, hjemmesider og online markedsføring, og ved at trække på de forskellige kompetencer vi hver i sær besidder, har vi i dag skabt Memoo.

Memoo er skabt ud fra visionen om at gøre Bornholmske virksomheders branding og synlighed en tand skarpere, og på den måde booste hele øens synlighed og indtjeningsevne.

Senere er vi blevet Ambassadører for Business Center Bornholm, og vi er allerede godt integreret i det Bornholmske erhvervsliv, men der er langt endnu. Vi brænder for vores arbejde og Bornholm, og ser frem mod en spændende og udfordrende tid.

11923282_882460128495853_2654866071157838601_o

I dag er Memoo en virksomhed i vækst, og med et væld af spændende kunder. Vi rådgiver, udvikler og designer hjemmesider til Bornholmere. Et arbejde, vi holder enormt meget af. Vi kunne selvfølgelig have valgt at satse det hele på casinospil, men vi har valgt anderledes, og ser frem til at en spændende fremtid.

Velkommen til Memoo. 

Seneste indlæg

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.