Lokal markedsføring – Den ultimative guide!

Alt du bør vide om lokal markedsføring  + tips/tricks! 

Driver du en lokal forankret virksomhed? Bygger din virksomhed på kunder fra lokalområdet? Er du franchiseindehaver? Lokal markedsføring er relevant for mange – hvis ikke alle. Gør det rigtigt, og du vil opleve hvordan flere omkring dig får øjnene op for dig, din virksomhed og vigtigst af alt – det du har at byde på.

Hvad kan lokal markedsføring gøre for dig? 

Lokal markedsføring er en kompleks ting, men tør du læse med hele vejen, så tør jeg næsten garantere dig, at du kan gå herfra med en eller flere af følgende ting:

  • En viden og forståelse for lokal markedsføring
  • Værktøjer til at udvikle din virksomhed i dit lokalområde
  • Starthjælp til dig, der er ny på området 
  • Tips og tricks, der er lige til at gå til
  • Flere kunder fra dit lokalområde

Har du eksempelvis et leasingfirma der tilbyder biler til dit nærområde, kan det være en fordel at gå efter mindre søgeord som “leasing københavn” eller “leasing aarhus”. Selvom udbyttet er mindre end at rangere #1 på “leasing”, skal du have med i overvejelserne, at der er langt mindre konkurrence på de små søgeord. Du vil derfor hurtigere komme op på fornuftige placeringer og få gang i din forretning

Hvad er lokal markedsføring?

Lokal markedsføring, eller offline markedsføring, refererer til enhver form for markedsføring, som har en fysisk lokation tilknyttet, og det gælder på tværs af brancher og på alle markeder.
Med andre ord er det altså den type af markedsføring man bør tænke på, hvis man eksempelvis driver en lokal restaurant, frisør, butik eller lign.
Det kan også være, at du har flere butikker spredt over flere lokalområder eller er franchisehaver, og hér er det ekstra vigtigt, at du tænker på disse som en selvstændig enhed.

Som lokal virksomhed bruger du specifikke markedsføringstiltag for at nå ud til dine potentielle kunder i dit område, og mange af dem kan du også tildels overføre til denne online verden – i de flestes tilfælde med rigtig fornuftige resultater!

En stor procentdel af en lokal virksomheds kunder søger online i forbindelse med deres “markedsundersøgelse”, inden de tør tage en beslutning. Som lokal virksomhed kan det virke mærkeligt at skulle fokusere på online markedsføring. Sandheden er dog bare, at hvis ikke du gør, ender du bagerst i køen.

Udover at fokusere på online markedsføring til din lokale virksomhed med henblik på at få flere kunder, så kan det også give dig et skræmmende præcist indblik i dine kunder og deres behov. Du har bl.a. mulighed for at få indblik i dine kunders tanker, bevægelser og købsprocess.

Du kan bruge online kanaler som din hjemmeside, apps, sociale medier, lokale søgninger og emails til at tiltrække flere lokale kunder – hvordan? Hæng på lidt endnu, så lover jeg du nok skal blive meget klogere. Alternativt kan du læse omkring hvad SEO er.

Der er fire nøgleelementer som du skal være særlig opmærksomme på, når du kaster din lokale forretning ind i online markedsføring; segmentering, medier, budskab og måling.

Segmentering: Definer hvilke grupper du har mulighed for at ramme, og hvilke “konsekvenser” det har for din virksomhed – vælg gerne én, som du fokuserer på.

Medier: Her defineres “hvordan” du vil sprede dit budskab. Vælg hvilke medier du ønsker at kommunikere din virksomheds ydelser på. (Hjemmeside, apps, sociale medier, lokale søgninger, emails mv.)

Budskab: Hvad er det, du gerne vil fortælle dit lokalområde? Husk på, at det budskab du vælger skal være rettet lokalt og behøves altså ikke at omfavne alle dine kundegrupper.

Måling: Inden vi overhovedet kaster os over noget, er det vigtigt at have opstillet nogle kriterier, som vi kan måle ændringen på. Har du modtaget flere bookinger, flere salg eller opkald? Find tallene frem nu og sæt dem op mod de tal du oplever når du kaster dig over lokal markedsføring.

Husk på, at lokal markedsføring ikke bare er en engangsting, men en endeløs process, der altid kan optimeres til at blive én tand bedre. Til gengæld vil du også opleve, at forstærket indsats også skaber resultater for dig.

Hvad skal der til for at opnå success?

Internettet giver dig mulighed for at nå ud til milliarder af mennesker på hele kloden, men hvis du er en af de små lokale virksomheder (Hvilket du nok er, siden du stadigvæk læser med), er verdensherredømmet måske ikke helt interessant for dig – måske det kommer.

Hvad der skal gøre en forskel for din virksomhed er, som vi snakkede om før, dit lokalområde og personerne omkring dig.

Så med alle de mange muligheder vi har i disse dage, tænker du nok “Hvad er det egentlig, jeg skal gøre, for at mine potentielle kunder kan finde mig og min virksomhed?”

Svaret er nemt, men måske nok lidt frustrerende – du skal gøre ALT hvad der er i din magt, for at nå så bredt ud til dit lokalområde som muligt! Heldigvis er der også rigtig meget at tage fat på. Alt fra optimering af din egen hjemmeside, til søgemaskineoptimering og sociale medier. Denne ultimative guide til lokal markedsføring skal forhåbentlig gøre dig meget klogere på, hvad du kan gøre for din virksomhed!

Sådan optimerer du din hjemmeside til lokale søgninger/besøgende

  1. Invester i indhold og atter indhold!
    Har du ikke en blog, har du måske tænkt, at det er fordi, det ikke er relevant for dig. Tænk igen. En blog er relevante for de fleste virksomheder og kan bruges på mange måder, bare man er lidt kreativ. For hvert blogindlæg du skriver, opstår endnu en kontaktflade mellem dig og dine potentielle kunder. Blogindlægget skal være om noget relevant, som dine potentielle kunder kunne tænkes at søge efter på Google. Jo flere blogindlæg, jo større eksponering og desto bedre resultater.

  2. Skab lokale forhold/forbindelser
    Hvis du sælger skruetrækkere, så snak med nogle i dit lokalområde, der sælger skruer. På den måde skaber du en forbindelse til erhvervslivet i dit område(Netværk er alt), men du kan med det nyligt opstået samarbejde også skabe utrolig værdifuldt indhold, til gavn for alle parter. I kan nå ud til hinandens kunder, uden at det skal koste jer noget, eller skal ødelægge jeres forretning, og samtidigt give jeres fælles kunder en samlet løsning.  En win-win(win?)
  3. Tilmeld din virksomhed “Google My Business”
    Hvis ikke du allerede er tilmeldt, så bør du gør det NU! Du tilmelder dig her. På den måde sikrer du, at du er at finde på eksempelvis Google Maps søgninger, og at du når frem når en potentiel kunde laver en lokal søgning, som jeg har gjort i eksemplet nedenfor:
    Lokal søgning københavn
  4. Opret undersider til hver lokation
    Har din virksomhed flere placeringer(Evt. franchise), kan det være relevant at oprette en underside på din hjemmeside til hver placering. Igen giver det mulighed for at potentielle kunder kan finde dig på Google søginger, men kan også benyttes til at levere værdifuld information som åbningstider, informationer mv.
  5. Fortæl hvem du er
    Hvis du er en lokal virksomhed, og lever af dit lokalområde – så fortæl det dog! Sørg for at din virksomhedsadresse, telefonumre og andre vigtige oplysninger fremgår tydeligt.
  6. Optimer din hjemmeside til mobilenheder
    Lokale søgninger og mobilenheder(Smartphones, tablets og lign.) går oftest hånd i hånd. De fleste tjekker din virksomheds anmeldelser, adresse og beskrivelse fra deres telefon, og det er derfor vigtigt, at din hjemmeside er optimeret netop til det. Mobiloptimering omtales også som “en responsiv hjemmeside”.

Sådan optimerer du mod lokale søgninger på steder udenfor din hjemmeside

  1. Tilføj dig til relevante opslagsværker
    Det lyder lidt oldschool, men sørg for at du er med på sider som dgs.dk og krak.dk med de korrekte informationer. Udover at det måske kan give dig et par kunder ind i mellem, så sender det et stærkt signal til Google om, hvor du befinder dig og at du er seriøs. Og ja, intet er bedre end at være gode venner med Google 😉
    Lokal markedsføring med krak
  2. Få folk til at linke til dig; vær en rockstjerne!
    Jo mere kendt du er i dit lokalområde (Både online og offline), jo flere mennesker vil snakke om dig! Sørg for at deltage i arrangementer, snak positivt om andre og engager dig i dit lokalsamfund. På den måde vil du, udover at skabe et solidt netværk, hurtigt opnå nogle værdifulde links ind til din hjemmeside. Igen gør vi det for at Google skal være glade for os, og give os højere placeringer i søgeresultaterne.
  3. Del dit indhold på dine sociale kanaler
    Pral med dit nyligt oprettet og fantastiske indhold! Sørg for at få det spredt ud til dine nuværende følgere, så skal de nok sørge for resten. Som minimum bør du dele dit indhold på Facebook, men er du aktiv på andre sociale medier, skal det også ud her! Hvis du har oprettet din virksomhed på “Google My Business” vil du også have fået en såkaldt Google+ side – del også dit indhold her.
  4. Få dine kunder til at anmelde dig
    Vi er alle tryghedsnarkomaner, og kan have rigtig svært ved at foretage et valg, specielt når vi bombarderes med tilbud på skærmen. Derfor kan du for alvor rykke, hvis du kan fremvise en solid kundebase, der alle taler positivt om din virksomhed. Sørg for at opfordre dine kunder (Helst dem, du ved er vilde med dig) til at anmelde dig på de opslagsværker du nu er tilmeldt. Som minimum bør de anmelde din Google+ side, da dette vises i Google resultaterne. Se bare et eksempel for os selv.

    Du kan også tilmelde dig sider som Trustpilot og Ratepanel. Begge er gratis, hvis du bare sørger for at vælge den simple pakke. 


Jeg håber at dette har gjort dig en smule klogere på, hvad internettet har at byde på for din online virksomhed. Mit største ønske er at du går herfra, og i stedet for at printe 1500 flyers og 500 brochurer, overvejer mulighederne for at oprette en blog, deltage i dit lokalsamfund og nørde lidt foran computeren. (Det skal der også være plads til)

Seneste indlæg

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.