Den perfekte arbejdsstation til dig der laver hjemmesider

Vores produktivitet og kvaliteten af vores arbejde hænger unægtelig sammen med der hvor vi udfører arbejdet. Lader din computer og din arbejdsstation dig udføre dit arbejde effektivt, og giver det dig de bedst mulige forudsætninger for at være kreativ?

Hvis du arbejder med at lave hjemmesider, vil det typisk medføre behov for en vis grad af kreativitet. Det kan naturligvis variere hvor kreativ du har behov for at være for at udføre dit arbejde, men man kommer sjældent helt udenom. Derfor er det vigtigt at din arbejdsplads fordrer denne aktivitet, og ikke modarbejder denne. Læs videre og få tips til hvordan du forbedrer dine forudsætninger for at arbejde kreativt og produktivt.

IT-udstyret

Din computer, dine skærme, tastatur og mus er noget af det vigtigste på din arbejdsstation. Meget software kræver en computer med en stærk CPU, der kan trække de tunge programmer. Dette gælder især hvis du også arbejder med grafik da programmer som Photoshop, Illustrator samt video- og billedredigeringsprogrammer, er særligt krævende.

Disse programmer stiller også krav til grafikkort, ram og resten af computerens hardware. Er du på markedet efter et nyt arbejdssetup der kan opfylde disse krav, bør du tage et kig på Dell til arbejdspladsen. Dell specialiserer sig i at lave komplette workstations der kan tilpasses den enkelte brugers behov.

Arbejdet med hjemmesider og grafik forbedres markant, hvis man har mulighed for at beskue det projekt man arbejder på, fra forskellige vinkler, og i forskellige perspektiver. Det vil altså sige at to gode skærme kan hjælpe en del på produktiviteten, og kvaliteten på det man skaber. Det resterende udstyr du bruger, såsom mus, tastatur og eventuelt headset, skal også understøtte dit arbejde.

Komfort

Komfort kommer i mange forskellige afskygninger. Det er naturligvis vigtigt at du kan sidde rigtigt og arbejde, da arbejdet ofte kræver flere timers koncentration ad gangen. Derfor er en god kontorstol, og et godt skrivebord vigtigt. Gerne et hæve-sænke bord, så længe du husker at den næste siddestilling er den bedste.

Komfort indebærer også at du har plads på dit skrivebord, og at du er placeret rigtigt. Det gælder både i forhold til kollegaer, da man kan føle sig overvåget hvis man sidder for tæt, men også i forhold til andre faktorer som solskin der kan gå direkte i skærmen.

Komfort er også bestemt af hvordan indeklimaet er på arbejdspladsen, da det kan skabe irritationer og koncentrationsbesvær hvis man sidder og fryser hele dagen for eksempel. Andre faktorer der spiller ind, er forstyrrelser som larm fra gaden, forstyrrende kollegaer eller andet der stopper dit arbejdsflow.

Seneste indlæg

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.