Sådan får du flere kunder på din webshop

I dag foregår en kæmpe del af verdensbefolkningens indkøb på internettet. Vi køber efterhånden alt, vi ejer, via online webshops. Der er derfor stor konkurrence blandt virksomheder, og hvis du er ejer af en webshop, så kender du sandsynligvis også godt til denne konstant stigende efterspørgsel, og de udfordringer det medfører. Kunder er i dag meget selvstændige indkøbere, når de handler på nettet, og de ved præcis, hvad de vil have, og hvad de ikke vil have, og derfor kan det tit være svært at nå dem. Af den grund har vi i denne artikel samlet et par gode råd til, hvordan du får flere kunder over på din webshop.

Udnyt dine sociale medier

Hvis du skal have succes med din webshop, bør du også lægge en strategi for markedsføringen på dine sociale medier. Det er på sociale medier, du skaber awareness og dermed har mulighed for at fange nye kunder. Det handler om at finde det rigtige tidspunkt for dine kampagner, så du bør først og fremmest lægge en tidsplan for, hvornår du skal udgive diverse opslag. Hvis du eksempelvis forhandler gavepapir på din webshop, bør du køre en kampagne op til jul. Alle mangler gavepapir op til jul, så hvis du sørger for at være synlig på de sociale medier i tiden op til juleaften, vil du være det første brand, folk tænker på, når de står i en situation, hvor de akut mangler gavepapir. Det hele handler om udbud og efterspørgsel samt at være synlig på det rette tidspunkt.

Brug SEO-optimering

SEO er søgemaskineoptimering, og det er velkendt i branchen, at SEO er den billigste vej til at få flere besøgende og potentielt nye kunder til sin webshop. Det handler om at skaffe trafik fra Google og andre søgemaskiner, således folk rent faktisk ser dit indhold. Google er det bedste sted at hente nye kunder, fordi Google får omkring 70.000 søgeforespørgsler hvert eneste sekund. Du kan derfor drage utrolig stor fordel af Google, hvis Google er i stand til at finde dit indhold online, og det sørger du altså for gennem SEO-optimering.

Målret din kommunikation

Hvis din webshop har kunder i forskellige målgrupper, skal du sørge for at tilpasse din kommunikation til hver enkelte målgruppe. Folk er vidt forskellige, og bare fordi kommunikationen fungerer hos ét segment, er det slet ikke ensbetydende med, at det også vil fungere hos andre segmenter. Dine kunder vil gerne føle, at din virksomheds webshop, markedsføring og kommunikationskanaler taler til lige netop dem. Henvend dig eventuelt til forskellige målgrupper på forskellige kommunikationskanaler, så du sikrer dig, at du når ud til så mange som overhovedet muligt. 

Seneste indlæg

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.